31 december 2012

Nail Polish by H&M - Looks great on you



Jeg elsker den her neglelak, jeg fornyligt købte i H&M. Den kostede 10 kr. på tilbud hvilket er vildt lækkert! Det er en brændt orange/sienna farve den dækker i to lag. Den skinner også så meget, at den ikke behøver en topcoat ovenpå. Det store håndtag gør den nem at arbejde med.

5 ud af 5 hjerter her fra.

xoxo Mette

Ciaté velvet manicure i Berry Poncho




 Jeg fik det her Ciaté velvet manicure i julegave. Det er meningen at det skal ligne at man har velour på neglene og det gør det også. Jeg så det første gang i Lady Gagas Judas video og jeg undrede mig over hvad det var. Flere måneder senere kom Ciaté ud med velour neglesæt. Sættene består af en neglelak, en børste og en bøtte med knust velourpulver. Det er rimelig nemt at påføre: Man putter først et lag neglelak på alle neglene og lader det tørre. Så tager man en negl af gangen og putter et lag neglelak på og så drysser man velourpulveret på. Velourpulveret er meget drøjt i brug, så der er til rigtig mange gange i sådan et sæt.


Den eneste hage jeg har med de her velournegle er, at de kun ser godt ud på dagen man har lagt det. Velour er jo stof, så det samler en helt masse støv til sig og de er også ret uhygiejniske. Jeg havde mit på i 2 dage, men på andendagen tog jeg det af fordi velouren var faldet lidt af. Så hvis du vil begive dig ud i velourneglene så gør det, men gem det til hvis du skal til fest eller noget. 


Sættet kan købes hos Sephora og på Asos. Det fås i tre farver: bourdeaux, mørkeblå og sandfarvet. Her link til det på Asos.

Alt i alt vil jeg give det 3,5 hjerter ud af 5. Det er en sød ide, det ser lækkert ud, men det holder kun en dag før det begynder at se lidt ulækkert ud.
xoxo Mette

17 december 2012

Negleadventskalender 3. Advent

Hvis du bruger hårnåle og har prøvet at dutterne i spidsen ryger af, så ved du hvor ondt det gør at bruge en hårnål hvor dutterne er røget af. Frygt ej mere, hjælpen er her. Du kan nemlig bruge neglelak ud i spidsen. Så gør det ikke så ondt at bruge din hårnål mere. Det er også synd og skam at skulle smide en hårnål ud. 

Det du gør, er at du putter to lag af din tykkeste neglelak ude i spidserne og lader det tørre ind i mellem. Så er du klar og parat til at møde verden igen. 

xoxo 
Mette




09 december 2012

Negleadventskalender 2. Advent





Har du ligesom mig købt Julestjerne julekalenderen eller måske har din lillesøster, så har du fået de her overstrygningsmærker med. Hvad du måske ikke ved er, at de kan bruges på dine negle. Say What?!?!? udbrød ingen. Det er rimelig lige ud af landevejen.

trin 1:
Du maler dine negle i en lys farve. (Det virker bedst med hvid)

trin 2:
Du klipper det ønskede motiv ud og overfører på neglen.

trin 3:
Du putter topcoat på og flasher dine negle til alle de julefrokoster du skal til.

Håber at det var noget du kunne bruge!
xoxo
Mette

02 december 2012

Negleadventskalender 1. Advent - sprittusch som neglelak


Glædelig jul alle sammen! Her i julen har jeg tænkt mig at lave en lille negleadventskalender med tips til alternative måder at bruge neglelak som du måske ikke viste. 

Her første advent er der et tip til alle dem der er fummelfingrede eller bare er for nærige til at købe en nail art pen. Man kan nemlig bruge en sprittusch til at lave nail art. Her har jeg brugt en nude neglelak og en sort helt almindelig sprittusch. Du skal bare huske at putte neglelak under, så du ikke tegner direkte på neglen. Bagefter så husk at putte topcoat på så det kommer til at ligne neglelak. Håber at tippet er nyttefuldt! 

xoxo 
Mette 



06 november 2012

Trekantet negledesignfest! WUHUU!!




Er blevet helt vild med trekanter på det seneste. Ja, jeg ved det lyder underligt, men jeg synes virkelig at det ser godt ud på negle. Så her er 2 negledesign jeg har lavet med trekanter. Tricket ved det her design, er at lade din grundfarve tørre en hel dag før du begynder med tapen. Hvis du vil lave designet med glimmeret, skal du først fjerne neglelakken, og så lad tapen sidde til neglelakfjerneren er fordampet, og så putte glimmeret på. Det kan også være en ide at først lige sætte tapen så din hud så noget af limen ryger af. Du kan godt genbruge dit tape, men højst 2-3 gange, ellers begynder neglelakfjerneren at løbe ind under tapen. Og hvis du undrer dig over det lille hak, jeg har på tommelfingeren, så er det fordi jeg kedede mig lidt i timen. 

Jeg har brugt farverne: 
Sand Tropez - Essie (beige) 
Sparkelicious - OPI (glimmer. Kan ikke fås mere) 
Lyserød fra Urban Outfitter (Kan ikke fås mere, men Essie og OPI laver lyserøde lakker) 
Sort Art Liner - Depend 


xoxo 
Mette

04 november 2012

Ny neglelakfjerner: Cutex strengthening nail polish remover


Jeg fik et lettere anfald på min Sephora express nail polish remover som jeg har skrevet om her. Men jeg fik et anfald, fordi jeg var i gang med et negledesign der krævede en vatpind med neglelak fjerner på. Så jeg puttede min vatpind ned i neglelak fjerneren, og da jeg tog den op, var den en klam lilla brun med glimmer på. Det var fucking klamt! Så jeg besluttede mig for at købe en ny neglelakfjerner, og endda en jeg ikke har prøvet før. Så jeg fandt den her i Magasin Kg. Nytorv til 25kr. Altså, der er ikke så meget at sige, det er en neglelakfjerner der virker. Så den kan vel anbefales? 

Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner. Da den klarer jobbet, men så gør den heller ikke mere. 

xoxo 
Mette 

03 november 2012

Sephora Nail patch art UPDATE!

Nu er det to dage siden at jeg tog Sephoras nail patch art på, og det er nu næsten helt skallet af. Vildt nedern. Det er for dårligt i forhold til hvor meget de koster. En anden ting jeg glemte at skrive var, at de lugter helt vildt! Jeg fik en massiv hovedpine, på grund af den stærke neglelakstank. Så alt i alt, så vil jeg ikke anbefale dem, ved mindre du har en speciel anledning.

xoxo
Mette

01 november 2012

Sephora Nail patch art

Købte de her nail patches da jeg var i New York i foråret, men har aldrig fundet en anledning til at bruge dem. Men så fandt jeg en anledning. De er i en lækker guld med halvcirkel design på. De har lidt år 1930, art nouveau over sig. Det er anden gang jeg prøver sådan noget Minx agtig noget, men det er første gang jeg prøver dem fra Sephora. Jeg troede at de ville være vildt besværlige at påføre, men de er vildt nemme at påføre!!! Jeg blev super glædeligt overrasket over det. Den eneste hage ved dem, er at de koster så forbandet meget i forhold til at der kun er til en gang i, og at de kun holder en uges tid. Mener at de koster 80 kr eller deromkring. De har mange forskellige designs. Så hvis du er til dyre manicurere, så er de her noget for dig.

Jeg giver dem 4 ud af 5 stjerner fordi de er så lækre men alt for dyre.

xoxo
Mette







09 oktober 2012

Jewel af Ciaté

Jeg havde oprindeligt ikke tænkt mig at skrive om denne neglelak, da man ikke kunne få den i Danmark. Men så så jeg at man kan få den Asos, og nu skriver jeg et indlæg om den, fordi den simpelhen er guddommelig. Det er Jewel fra Ciaté. En flot holografisk neglelak med blå undertoner. Den koster 89 kr. på Asos. Jeg købte min i Berlin i sommers. Ciaté er et fransk neglelakmærke og du har måske set at man kan købe "Caviar manicure" i Sephora nu fra Ciaté. Personlig synes jeg ikke at det er særlig pænt, så det er ikke noget jeg har tænkt mig at bruge penge på. 

Men den her neglelak er vildt lækker! Holdbarheden er ret lang i forhold til at det er en glimmerneglelak. Den holder ca. 4 dage før den begynder at skalle af. Den er kun holografisk i naturlig lys, eller i hvert fald i kraftig lys. Den kan anbefales hvis du kan lide glimmerneglelakker. 

xoxo 
Mette 



04 september 2012

Grafiske negle



Jeg har brugt:

Essie Nourish Me basecoat
Rimmel 60 seconds - Grey Matter (grå)
Chanel - June (fersken)
Depend Art Liner i sort
Sally Hansen Insta-dri top coat

xoxo
Mette

03 august 2012

Discount Jesus kirke farlige negle

De her negle mindede mig om en discount kirke (hvis der overhovedet findes sådan noget) så det er det jeg har valgt at kalde det. Håber i kan lide det.

Jeg har brugt:
Essie Nourish me base coat
En gul fra L'oréal uden navn som man ikke kan få mere
Sally Hansen - Black Out
Depend Art liner i sort

xoxo
Mette


23 juli 2012

OPI - Malaga Wine


OPIs Malaga Wine er en af mine yndlingsneglelakker. Det er klassisk mørkerød. Alle burde eje en rød neglelak. Den har den perfekte konsistens og den dækker i 2 lag (1 lag hvis man vil have en lysere farve). Den skinner meget når den er tør, men jeg vælger alligevel at putte et topcoat på. Farven minder mig lidt om blod. Det er en kølig rød og ikke en varm. Det er i mit hoved den perfekte neglelak, så derfor får den 5 ud af 5 hjerter. Den koster 130 ,-. 

xoxo
Mette

19 juli 2012

Nails Inc. - Westbourne Grove





Dette er den første og eneste neglelak, jeg ejer fra mærket Nails Inc.. Jeg købte den, da jeg var i New York, men man kan også købe mærket her hjemme. Blandt andet i Sephora. Jeg købte neglelakken på grund af farven, og også fordi jeg ikke har prøvet Nails Inc. før. Men øv hvor blev jeg skuffet. Der står at det er "new neon shade", så jeg går ud fra, at de normalt ikke laver neon farver. Farven er semi-mat når den tørrer, og jeg hader matte neon farver. Jeg troede at alle Nails Inc. farver er ligesom den her, og er semimatte, men jeg fandt ud af, at de fleste neon neglelakker har en mattefinish. Den her neglelak er stadig eneste neglelak, jeg har fra Nails Inc., fordi jeg har været tilbageholden med at købe flere på grund af den her.

Første gang jeg prøvede den, var alene på min negle, og der brugte jeg 2 lag, og den begyndte at skalle 1,5 dag efter, så jeg var utrolig skuffet over den. Så her i går, der prøvede jeg den med en hvid farve neden under. Jeg brugte Macs Vestral White, som jeg har lavet et indslag om her. Farven blev meget mere neon, og jeg håber, at den holder meget længere på den her måde. Som du måske kan se på billedet, så har jeg ikke lagt neglelak på hele neglen, som jeg normalt ville gøre, og det er fordi, at jeg skulle lægge den orange oven på, og det ville gøre det meget nemmere at gøre sådan, for at sikre at man ikke ville kunne se hvide kanter. Det er en meget besværlig neglelak.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad neglelakken koster, men jeg ved, at det er over 100 kr. hvilket er alt for meget i forhold til kvaliteten af neglelakken. Jeg giver den her neglelak 1 ud af 5 stjerner. Den eneste grund til at den får en stjerne, er på grund af farven. Det er en meget dårlig og besværlig neglelak.

Jeg tror, at jeg giver Nails Inc. en chance til, men så skal det ikke være med en neonfarve.

xoxo
Mette

16 juli 2012

Elegant med et twist

Her er et negledesign der er elegant med en sart lyserød og med et twist af sølv glimmer i en half-moon form. Det gælder om at tage sig tid til at lægge glimmeret. Det er ikke nemt, men med lidt øvelse burde den være der.

Jeg har brugt Essie - Ballet Slippers og sølv glimmer fra Depend. Så har jeg selvfølgelig også brugt Essie Nourish Me base coat og Sally Hansen Insta-Dri top coat. Håber at du prøver det <3

xoxo
Mette

13 juli 2012

Review Depend neglelakker part II

Et af mine mest læste indlæg er min anmeldelse af Depends neglelakker. Indlægget er dog næsten 3 år gammelt og mit syn på dem har ændret sig meget. Jeg kan faktisk rigtig godt lide dem.

Jeg er nok ikke den eneste der hver gang jeg er i Matas lige kigger på den flotte hylde med alle de forskellige farvede neglelakker. Og de er jo så billige! Haha, man køber jo lige en når man alligevel er der fordi de er så billige. Reklamebranchen ved virkelig hvordan de får fat i en. Men gennem adskillige ture i Matas har det lykkes mig at købe mange Depend neglelakker.

I starten da de startede at med at sælge Matas var jeg ikke særlig begejstret for dem. Selve neglelakken var tyk og tog lang tid at tørre. Men meget har ændret sig og nu er jeg faktisk ret vild med dem. De dækker i to lag (det kan dog være forskelligt fra neglelak til neglelak, men jeg har oplevet at de fleste dækker i to lag) og børsten har en lækker størrelse og hvis man leder efter en bestemt farve så er der stor sandsynlighed for at Depend har den.

Ud over stort udvalg af farver der altid er skiftende, så har de også Art Liners som jeg elsker og bruger i flere af mine designs her på bloggen. De har også crackle neglelak, hvis man kan lide dem, hvilket jeg ikke kan og så har de også diverse andre ting som topcoat, basecoat, mattepolish og meget mere.

Alt i alt kan jeg rigtig godt lide Depend neglelakker. Det eneste meget lille minus er børsten at børsten nogle gange kan føles meget plastikagtig og emballagen ser lidt billig ud, selvom det er en billig neglelak så behøver den ikke at se sådan ud.

Depend neglelakker får 4 ud af 5 hjerter

xoxo
Mette

21 juni 2012

Sally Hansen Insta-Dri Topcoat

Jeg sagde at jeg ville skrive hvis jeg skriftede base- eller topcoat så det gør jeg nu. Jeg løb tør for min tidligere topcoat som jeg elskede, men jeg har haft den i lang tid så jeg ville prøve noget nyt. Jeg havde hørt at Sally Hansen Insta-Dri skulle være god, så jeg tog chancen. Den er også god. Den gør at min neglelak ikke skaller. Men hvis jeg bruger min sorte Art Liner så kan den godt få farven til at bløde hvis  jeg ikke er forsigtig. Jeg har fundet en måde at forhindre det på, og det er hvis jeg putter det på hurtigt og passer på at jeg ikke kører over det topcoat jeg har puttet på. Ellers er den en ok topcoat der tørrer hurtigt men den skinner ikke så meget som jeg kunne ønske. Den koster 70 kr og kan købes i Matas butikker eller på deres hjemmeside her. Jeg giver den 3 ud af 5 hjerter. 

xoxo 
Mette  





20 juni 2012

Ombre Zebra

Her er et ombre negledesign. Jeg har brugt mintgrøn og blå, men du kan bruge de farver du har lyst til. Jeg tog et billede af neglelakkerne fordi jeg ikke kunne se hvad de hed. Den ene er fra Urban Outfitter, men jeg tror ikke at få den mere og den anden er fra Sephora. Ellers har jeg brugt Depend Art Liner i sort, Essie Nourish me base coat  og Sally Hansen Insta-Dry Top Coat. 

Trin 1: 
Mal hele negle i basefarven. Den skal helst være lysere end spidsfarven. 

Trin 2:
Tag en make-up svamp (kan købes i matas) og put en lille smule neglelak på. Dup så derefter spidsen af dine negle og prøv at få det til at ligne at farverne fader ud i hinanden. 

Trin 3: 
Tag din art liner og begynd at male det mønster på du gerne vil have. Jeg har her valgt zebra. Det kan være en god ide at søge efter billeder af zebramønstre. Ellers kan du risikere at det ikke ligner zebramønster men bare sorte streger. 

Trin 4: 
Topcoat tid! Min topcoat fik det sorte til at bløde lidt, men eller giver topcoat lige det sidste så det ser godt ud.  

xoxo 
Mette






13 juni 2012

Essie har ændret sig


Ja, Essie har ændret sig. De er bare ikke den sammme som de plejede at være. Jeg bliver nødt til at slå op. Haha nej, bare rolig. Det er helt anderledes. Essie har ændret sig på en god måde.

Jeg har ledt efter en lyseblå neglelak i  et stykke tid nu. Jeg så at Essie havde en, så den købte jeg. Den hedder 'Sweet Talker'. Da jeg kom hjem og prøvede den, opdagede jeg at der var noget anderledes ved den. De har ændret børsten, og der formular og er vildt god. Den er dækkende i to lag, og den laver ikke striber i lakken som de ellers plejer at gøre. Jeg elsker forandringen!

Her har jeg sammenlignet Essie 'Sweet Talker' (ny lak) med 'Mint Candy Apple' (gammel lak). Jeg har lavet en anmeldelse af 'Mint Candy Apple' tidligere. Den kan du læse her. De nye børste på lakkerne er blevet større, bredere og rundere. Børsten ligner meget børsterne der er på Rimmel 60 seconds neglelakkerne. Jeg elsker den type børster fordi de gør det nemt at lave en pæn linje ved neglebåndene.

Jeg elsker det Essie har gjort! Før var jeg ikke så vild med Essie neglelakker, men hvis resten er lige så gode, så kan jeg godt forestille mig at jeg kommer til at købe flere i fremtiden.

xoxo
Mette



OPI Nicki Minaj - Fly




Fly er en farve fra The Nicki Minaj Collection fra OPI. Det er en Aqua/turkis farve der er utrolig flot! Jeg købte den på Asos da de havde udsalg og fik den til 80 kr. Men hvis man skal købe den i butikkerne her i Danmark koster den 125 kr. Jeg ved at billede 1 og 3 viser lidt forskellige farver, men billede tre er det mest virkelighedstro. Farven er meget unik og den er heldækkende i to lag. Den får 5 ud af 5 hjerter fordi det er sådan en pæn og lækker farve. 

Link til neglelakken på Asos' hjemmeside her. Den er ikke på udsalg mere, men det er stadig billigere at købe neglelakken på Asos end i butikkerne her hjemme. 

xoxo
Mette