31 december 2012

Nail Polish by H&M - Looks great on you



Jeg elsker den her neglelak, jeg fornyligt købte i H&M. Den kostede 10 kr. på tilbud hvilket er vildt lækkert! Det er en brændt orange/sienna farve den dækker i to lag. Den skinner også så meget, at den ikke behøver en topcoat ovenpå. Det store håndtag gør den nem at arbejde med.

5 ud af 5 hjerter her fra.

xoxo Mette

Ciaté velvet manicure i Berry Poncho




 Jeg fik det her Ciaté velvet manicure i julegave. Det er meningen at det skal ligne at man har velour på neglene og det gør det også. Jeg så det første gang i Lady Gagas Judas video og jeg undrede mig over hvad det var. Flere måneder senere kom Ciaté ud med velour neglesæt. Sættene består af en neglelak, en børste og en bøtte med knust velourpulver. Det er rimelig nemt at påføre: Man putter først et lag neglelak på alle neglene og lader det tørre. Så tager man en negl af gangen og putter et lag neglelak på og så drysser man velourpulveret på. Velourpulveret er meget drøjt i brug, så der er til rigtig mange gange i sådan et sæt.


Den eneste hage jeg har med de her velournegle er, at de kun ser godt ud på dagen man har lagt det. Velour er jo stof, så det samler en helt masse støv til sig og de er også ret uhygiejniske. Jeg havde mit på i 2 dage, men på andendagen tog jeg det af fordi velouren var faldet lidt af. Så hvis du vil begive dig ud i velourneglene så gør det, men gem det til hvis du skal til fest eller noget. 


Sættet kan købes hos Sephora og på Asos. Det fås i tre farver: bourdeaux, mørkeblå og sandfarvet. Her link til det på Asos.

Alt i alt vil jeg give det 3,5 hjerter ud af 5. Det er en sød ide, det ser lækkert ud, men det holder kun en dag før det begynder at se lidt ulækkert ud.
xoxo Mette

17 december 2012

Negleadventskalender 3. Advent

Hvis du bruger hårnåle og har prøvet at dutterne i spidsen ryger af, så ved du hvor ondt det gør at bruge en hårnål hvor dutterne er røget af. Frygt ej mere, hjælpen er her. Du kan nemlig bruge neglelak ud i spidsen. Så gør det ikke så ondt at bruge din hårnål mere. Det er også synd og skam at skulle smide en hårnål ud. 

Det du gør, er at du putter to lag af din tykkeste neglelak ude i spidserne og lader det tørre ind i mellem. Så er du klar og parat til at møde verden igen. 

xoxo 
Mette




09 december 2012

Negleadventskalender 2. Advent





Har du ligesom mig købt Julestjerne julekalenderen eller måske har din lillesøster, så har du fået de her overstrygningsmærker med. Hvad du måske ikke ved er, at de kan bruges på dine negle. Say What?!?!? udbrød ingen. Det er rimelig lige ud af landevejen.

trin 1:
Du maler dine negle i en lys farve. (Det virker bedst med hvid)

trin 2:
Du klipper det ønskede motiv ud og overfører på neglen.

trin 3:
Du putter topcoat på og flasher dine negle til alle de julefrokoster du skal til.

Håber at det var noget du kunne bruge!
xoxo
Mette

02 december 2012

Negleadventskalender 1. Advent - sprittusch som neglelak


Glædelig jul alle sammen! Her i julen har jeg tænkt mig at lave en lille negleadventskalender med tips til alternative måder at bruge neglelak som du måske ikke viste. 

Her første advent er der et tip til alle dem der er fummelfingrede eller bare er for nærige til at købe en nail art pen. Man kan nemlig bruge en sprittusch til at lave nail art. Her har jeg brugt en nude neglelak og en sort helt almindelig sprittusch. Du skal bare huske at putte neglelak under, så du ikke tegner direkte på neglen. Bagefter så husk at putte topcoat på så det kommer til at ligne neglelak. Håber at tippet er nyttefuldt! 

xoxo 
Mette